Online ressourcer

🌀 1 : Online-ressourcer er tilgængelige for løbende opdateringer, tilføjelser, rettelser mv. 

Læseren er velkommen til at bidrage med erfaringer, kommentarer, gode ideer osv. Send mig en mail! Tak!

🌀 2

En forståelse af “energi” kræver et studium af kvantefysikken: drejer det sig om partikler eller bølger. Eller begge dele – afhængig af hvordan vi betragter verden. Selv dygtige videnskabsmænd har svært ved at integrere denne verdensopfattelse i deres praktiske og teoretiske arbejde.

Den energetiske verden finder gode forklaringer og tolkninger i omfattende og komplicerede teorier (som f.eks. kvantemekanikken), men der findes også intuitive tilgange, deriblandt Østens visdomsmodeller. Foreliggende praksisbog har ikke som opgave at præsentere teorier og forklaringer, blot nævne stikord og påpege sammenhænge med vores behandlerpraksis, fordi læseren er bekendt med emnet eller ønsker selv at gå dybere ned i sagen.

🌀 3

Modellen med mennesket i dette forenklede økosystem stammer fra Kinesiologien, “Touch For Health” oprindeligt udviklet af John F. Thie (1973).

🌀 4

Selvhelbredende kræfter defineres her som intelligenser. Intelligens betyder at disse kræfter har indsigt, “forstand på”, kan begribe og løse problemer. Det drejer sig om en proces, som ikke er givet på forhånd, men består af kreativitet og nyskabelse. For terapeuten er studiet af de selvhelbredende kræfter en god hjælp til at forstå, at helbredelsen kommer indefra klienten.

🌀 5

Embodiment betyder kropsliggørelse (legemliggørelse), med andre ord: en konkret repræsentation af noget abstrakt. Udtrykket hjælper os at betragte kroppen og dens velvære som det grundlæggende for følelsesmæssige og mentale fornemmelser. Kroppen kunne betegnes som “medie” for alle livets processer.

 

 _🌀 6

 

 “With Thinking Fingers – The Story og William Garner Sutherland, D.O., D.Sc. (Hon.)” (1962) Adah Strand Sutherland

 

 _🌀 7

 

For at være historisk mere fyldestgørende og korrekt skal nævnes at der var flere mennesker, som “opdagede” og arbejdede med kraniale mikrobevægelser fra 1920erne, helt uafhængige af hinanden.

 

Charlotte Weaver (1884 – 1964) fik sit studium i osteopati lidt senere, men på den samme skole som William Sutherland. Det siges endda, at Andrew Still opmuntrede Charlotte Weaver at fordybe sig i cirkulationen af cerebrospinalvæsken og kraniets embryonale tilblivelse. Hun udviklede en opfattelse eller teori, at kraniet udvikler sig ud fra tre specialiserede “kraniale” hvirvler i toppen af rygsøjlen. Den øverste omfatter dorsum sellae’s område, som oprindeligt var adskildt fra kilebenets basis. Som den næste kraniehvirvel betragtede hun os sphenoidale og den tredje os occipitale’s basale strukturer. Weaver betegnede den sphenoccipitale synchondrosis som et ægte led med en disk, som i hvert fald hold sig indtil puberteten. I et kvart århundrede forskede Weaver i dislokationer mellem de 3 kraniale hvirvler, som kan have deres årsag i fysiske og/eller psykoneurotiske forhold. Hun afprøvede da også sine teser på utallige især psykiske patienter i sin praksis. Weaver har forfattet en række artikler om sit arbejde, men hun tøvede med en samlet konklusion for sine ideer, fordi hun mente ikke at hendes videnskabelige beviser var helt entydige.

 

Nephi Cottam (1883 – 1966) betragtes af kiropraktorer som ophavsmanden af den kraniale kiropraktik (“Craniopathy”). Hans tese var at helbredet er påvirket af kranieknogler, som har indbyrdes uharmoniske positioner. Faktisk udgav han fire år før Sutherland sin bog “The story of Craniopathy”, hvor han beskriver teknikker som retter og justerer kraniets knogler for at fjerne suturernes “hjernegrus”.

 

I.N. Toftness, en amerikansk kiropraktor udgav allerde i 1932, syv år før Sutherlands “The Cranial Bowl”,sin bog “Cranial Technique”, hvor han beskriver kraniale technikker i stil med Cottam’s opfattelser og forståelser. Toftness’s bog er gået helt i glemsel.

 

Grunden til at William Sutherland løb med den største berømmelse for at være ophavsmand til de kraniale tekchnikker skyldes vel, at han udviklede det mest gennemtænkte og gennemprøvede model for de kraniale bevægelser. Han beskrev pumpevirkningen af cerebrospinalvæsken på kranieknoglers rytmiske bevægelser, helt ned gennem rygsøjlen og til korsbenet. Dermed skabte han også en forståelse af sammenhængen med centralnervesystemet, samt metaboliske processer.

 

Her til sidst en historisk bemærkning: Urpulsmekanismen som William G. Sutherland formulerede den, har en række ligheder med teorier af Emanuel Swedenborg (1688-1772) svensk videnskabsmand, filosof og mystiker. 1882 blev Swedenborgs teorier om hjernefysiologi oversat til engelsk, som W. Sutherland må har haft kendskab til, fordi begreberne findes hos begge to: Hjernens og rygmarvens iboende motilitet, duramembranernes gensidige rolle og kranieknoglernes artikulære mobilitet. Tre af de fem komponenter i urpuls-modellen findes i Swedenborgs skrifter. Spørgsmålet stiller sig, om Sutherlands forståelse af urpulsen skal revurderes til fordel for en kraniel model, der er mere i overensstemmelse med nuværende fysiologiske koncepter. Læs også mine overvejelser i _🌀 14.

 

 _🌀 8

Major Bertrand De Jarnette (1899-1992)
“Sacro-Occipital Technique” (1979).
B. DeJarnette var en af W. Sutherlands første kursister.

Fra website: soteurope:

Sacro-Occiptal Technique (SOT) is a holistic approach to chiropractic healthcare which includes detailed analysis and corrections for the spine, pelvis, cranium, extremities and visceral system.

Emphasis is placed on the structural integrity of the human body to allow stability and movement. Especially in modern times, the human body experiences stresses that disrupt its physiology, SOT promotes homeostasis.

SOT integrates easily and seamlessly with other chiropractic systems. Allowing practitioners to use several different techniques and approaches simultaneously to gather large amounts of information about underlying cranial, spinal and organ-related problems. These are then corrected using highly effective specific methods.

Sacro-Occipital Technique (SOT) is a chiropractic technique first developed by Dr Bertrand DeJarnette (“the Major”) in the USA in 1925. Originally an engineer, DeJarnette suffered severe injuries after an explosion which eventually led him to spinal manipulative treatment, which he credited with saving his life. He was so influenced by his experience he trained in both osteopathy and chiropractic.

 

 _🌀 9

Upledger, John E. og Vredevoogd, Jon D.

“Craniosacral Therapy” (1983)

 

Upledger, John E. (1932-2012)

“Craniosacral Therapy II – Beyond the Dura”  (1987)

” SomatoEmotional Release And Beyond” (1990)

Kommentar: John Upledgers lægefaglige bøger om KST afspejler hans løbende udvikling af metoden gennem to årtier. Den første bog indeholder grundlæggende teori og praksis med mange gode illustrationer og anatomisk / fysiologisk dokumentation af terapiformens virkemåde. Den anden bog uddyber KSTs forhold til hjernenerverne. Den tredje bog præsenterer SER som en spirituel overbygning på KST.

Upledger, John E. (1932-2012)

“Your Inner Physician and You, CranioSacral Therapy and SomatoEmotional Release” (1997)

Kommentar: En jordnær og almen fremstilling af KST og SER, hvor John Upledger i et populært sprog og med markante illustrationer fortæller om sine opdagelser og om udviklingen af KST. De mange anekdoter (sygdomshistorier og begivenheder) giver et indtryk af Upledgers personlige arbejdsmetode.

 

 _🌀 10

Milne, Hugh (f. 1948)

“The Heart of Listening – A Visionary Approach to Craniosacral Work

Bind 1 og bind 2, (1998)

Kommentar: Hugh Milne er både osteopat og healer og åbner med disse bøger et univers, som spænder fra manuel medicinsk praksis til dyb filosofisk meditation. For ham er kranio-sakralt arbejde både et praktisk håndværk og en religiøs vision. Bøgerne skaber forbindelse mellem Østens traditionelle medicin og filosofi og Vestens opfattelse af krop, sind og ånd. En guldgrube for enhver behandler som ønsker at hente både vingesus og jordforbindelse til sit daglige arbejde. Bøgerne er skrevet som lærebøger. (Begge bøger er på engelsk og de findes også i en tysk oversættelse.)

_🌀 11

Rollin E. Becker (1910-1996)

“Life in motion“

“Life in Stillness“

A man of great humility, Rollin Becker emphasized the importance of treatment being guided by a ‘listening’ approach and the value in recognizing and harnessing the potential of self-corrective mechanisms within the body, using terms such as ‘physician within’ and ‘silent partner’ to convey this simple, but highly practical and important philosophical concept.

 

_🌀 12

James S. Jealous (1943-2021)

“Biodynamics of Osteopathy“

“Osteopathy is kept intact by artistry, scientific thinking, and a loving legacy.  This legacy has been passed, uninterrupted from Dr. Still to my teachers.  For myself, this treasure was given to me by George Laughlin, Ruby Day, Rollin Becker, Alan Becker, Anne Wales, and many unnoted people.”

🌀 13
Illustrationen på side 35 er en grov forenkling, som karakteriserer kroppens rytmer udelukkende ved deres forskellige svingninger. Enhver pulsering har sin funktion og kvalitet. F.eks. om og hvordan en rytme har evnen til at tilpasse sig i hastighed og intensitet alt efter kroppens behov.
Fakta er, at kroppen er et polyrytmisk system, en organisme, som fungerer takket være samspillet og en indbyrdes afhængighed af de forskellige rytmer. Drivkraften stammer til dels fra muskel-fascie-skelet legemet, men også fra nervesystemer og mentale processer.
Svingninger i vores blodtryk anskueliggør hvordan forskelligartede faktorer giver hver deres bidrag:
(1 Hz = 1 cyklus pr. sekund.)

• Hjerterytmen (2-0,2 Hz) producerer den systoliske og den diastoliske blodtryk (blodtrykkets amplitude).
• Åndedrættet (0,5-0,1 Hz) påvirker blodtrykket ved at øge og sænke trykket i brystkassen og dermed varierende mængder af blod, som hjertet kan optage og afgive. Konkret: Blodtrykket falder ved indånding og stiger igen ved udånding.
• Traube-Hering-Mayer bølgerne (0,1 Hz). (Se også kommentar 🌀 18) Svingninger kan ses i EKG og ved almindelig blodtryksmåling. (Bemærk 0,1 Hz svarer til svingninger af 10 sekunders varighed. Den kraniosakrale rytme ligger indenfor samme margin.)
• Arteriernes regulering af blodtrykket (< 0,4 Hz). Arteriernes muskler og andre muskelstrukturer bestemmer hvor meget blod som kan strømme igennem kroppen. Herunder hører også vasomotoriske regulatorer (f.eks varmereguleringen). Ligeledes udøver døgnrytmen, månedscyklus, årstider, personens alder m.m. indflydelse indenfor denne ret lave svigningskategori.

Denne mangfoldighed af rytmer viser sammenhængskraften i vores organisme. KST-behandleren tilstræber at opfatte eller omfatte dem alle og synkronisere sig selv med klientens fremtrædende rytmer. Det foregår ved at kende “vævets” sprog og at forstå den anatomiske helhed. – Læs mere om hjertets pulsvariation og sammenhængskraften side 93 og 94.

🌀 14
Bogen holder sig til den mest populære forklaring af den kraniosakrale rytme (C.R.I.), sådan som KSTs pionerer har beskrevet det gennem hundrede år. Pulsen er tilknyttet cerebrospinalvæskens flow i lighed med vores åndedræt: inhalation – exhalation. En anden opfattelse / tænkning kunne være en fokusering på rytmens variation, både tidsmæssige og i styrke / intensitet. I lighed med åndedrættet, som har store variationsmuligheder i forhold udfordinger fra krop, sind og ånd.

Illustration side 38 kunne være udgangpunkt for det. Her vises menneskets bestræbelse for at finde harmoni og ligevægt mellem åndedrag og ks-rytmen. Begge rytmer kan have helt forskellige udforminger og generelt er den kraniosakrale rytme lidt langsomere end åndedrætsbevægelserne. CRI (normalværdi) 8-14 gange pr. minut, åndedrætttet under terapi optimalt 6-12 gange pr. minut, almindeligvis og i søvn altid højere. Når en klient lægger sig på min briks, så går der højst 10 minutter før åndedrættet og ks-rytmen følges ad i et skønt parløb. Nogle meditationsformer tilstræber også bevidst samme resultat.

Rytmisk pulseren (læs: vibration) er naturens altomfattende princip. Nogle rytmer er mere grundlæggende end andre og vi kan forstå dynamikken i koordinationen ved at se på hvilke typer, som påvirkes af omgivelserne og hvilke repræsenterer en grundlæggende integration. Her findes der medspil og modspil. På denne måde kommer vi væk fra en stiv anatomisk forståelse og bliver mere fri for at iagttage klientens dialektiske dynamik i forhold til fysiske og mentale aktiviter (læs: personlighed).

En anden mulighed er at rette fokus på selve mønsteret i de kraniosakrale bølgebevægelser og i første omgang at se helt bort fra frekvensen. Kraniet og kroppen kan have tre mønstre: 1) Lige og samtidige bevægelser i forhold til venstre-højre (udadgående og indadgående rotationer); 2) modsatgående bevægelser venstre og højre, skiftevis, en slags genspejling af vores gang; 3) en flydende, elektrisk bevægelse, hvor knogler/kroppen bevæger sig i deres energifelt. Læs mere om det i “Kranio-Sakral Terapi – en grundbog…” kapitel 15, side 129.

Dengang jeg underviste nybegyndere, mødte jeg ofte kursister, som havde svært ved “at mærke pulsen”, som den står beskrevet i lærebøgerne. Til gengæld var de eminent følsomme til at sanse energetiske bevægelser eller bedre sagt kvalitative karakteristika. Og det fik de ros for. Jeg har heller ikke mødt mange (erfarne) terapeuter, som tæller cyklus ved rytmerne. Formentlig holder sig de fleste til fænomener som symmetri, udstrækning den ene og den anden vej, tæthed, lethed, styrke, kraft, stillepunkter, flow, fyldighed, spændinger, blokeringer, farver, lyde, tekstur og meget mere.

Traube-Hering-Mayer bølger kan måske være en alternativ ledetråd til at forstå den kraniosakrale bølgemekanik. De blev opdaget allerede i det 18. århundrede som en svingningsmekanisme til at regulere blodtrykket og blodets hastighed i blodkarene. Siden har man også fundet denne rytmiske aktivitet i muskelhinderne. Traume-Hering-Mayer bølger forstås som en sympatisk styret nerveaktivitet i lighed med hjertes pacemaker (sinusknuden). Cyklus er 6-10 gange pr. minut, hvilket er i samme område som CRI. Nogle forsker mener 9-24 cyklusser pr. minut. Vanskeligheden i måle det anatomisk præcist er, at denne bølge udgør en fin reguleringsmekanisme mellem hjertets slag og åndedrættets rytme i forhold til blodflowet og -trykket.
En teori går ud på at den kraniosakrale rytme er en specialiseret og tilpasset “udgave” af Mayer-bølgen. En inspirerende tankegang, at CRI har en drevkraft i familie med en mekanisme, som har sin oprindelse i denne neuro-fasciale pacemaker.
Denne antagelse vil give ks-terapeuten en anden forestillingsevne og fokusering, end den væskedrevne forklaring med den halvåbne hydrauliske pumpe i den fjerde ventrikel. Jeg linker her til en videnskabelig rapport, hvor det lykkedes at forbedre kroppens Traube-Hering bølge efter korte kraniosakrale behandlinger:
2001 Changes in the Traube-Hering Wave following cranial manipulation_AAOJ.pdf

🌀 16
Mid-Tide kan også betragtes som liggende bagved CRI og som umiddelbart ikke har noget at gøre med knoglernes rotationer. En kraft der bagved fastholder samspillet og harmonien, selvom den kraniosakrale biomekanik ikke er helt på plads. Side 131 ff. beskrives fremgangsmåden med Fulcrum (organiserende balancepunkt), som netop har brug for bioenergetisk indføling for at gøre diagnosticeringen muligt.

🌀 18
En film fra en nysgerrig forsker lavet 1954 om protoplasma-slimsvampe og deres flow af cellekerner. En praktisk, visuel anskueliggørelse af urpulsens særkende. Se den på you-tube:
https://www.youtube.com/watch?v=_ihSxAn4WR8

_🌀 20

Denne konstatering er meget kortfattet, men der er beskrevet nærmere på side 46 og 54

_🌀 22

Kraniosakralterapi er i sit væsen en intelligent form for kommunikation mellem terapeuten og klienten. Mediet er berøring (i alle mulige udformninger og frembringelser) og virker i sit helt eget univers på samme måde som en kunstner eller kunsthåndværker bruger sit habile håndelag.

_🌀 23

Min oversættelse fra engelsk.

Charles Ridley “Stillness – Biodynamic Cranial Practice and the Evolution of Consciousness” (2006)

🌀 24
Som beskrevet på side 39, 30 og 31, har William Sutherland tilstræbt faglig anerkendelse fra den amerikanske osteopatforening af hans arbejde. Derfor holdt han sig strengt indenfor den dengang gængse anatomiske tænkning, som bestod grundlæggende i en mekanisk opfattelse af kroppens funktioner. Det skete 1947. Og først derefter fremlagde W.S. sine energetiske opfattelser af de kraniale kræfter med begreber som “Breath of Life”, “usynlig strømmen”, “lyset”, “intelligens”.

🌀 26
1 my er lig med 0,001 mm, en tusindedel af en millimeter. Til sammenligning måler et tandlægekarbon blot 4 my, hvilket mærkes meget tydeligt når man bider sammen på det.

🌀 28
Julius Wolf formulerede i 1892 sin lov om knoglernes transformation. En knogles udformning stammer fra den belastning (træk, tryk mv.) som en knogle er påvirket af ved dannelsen (under embryonal/foster-udviklingen) og senere i livet af den nødvendige tilpasning til udefrakommende belastninger (kropsholdning, arbejdsbelastninger mv.). Kort sagt: Funktionen bestemmer formen. Det gør knoglen selv, det er en del af dens selvskabende biologiske konstruktion.

🌀 30
Ubalancer i kraniet afspejles i det kraniobasale grundled (synchondrosis sphenoccipitale) som “læsioner” (læs: fejlstillinger). En anden opfattelse betragter kraniobasale afvigelser i bevægelsesmønstret som en evne til at tilpasse sig forskellige påvirkninger, som et nyttigt selvforsvar der opretholdes sålænge regenerationen foregår.
W.S. har systematiseret 5 hovedlæsioner med tilhørende behandlingsteknikker. Kraniebunden har et naturligt og frit bevægelsesmønster mellem Flexion og Extension.
Afvigende bevægelsesmønstre:

• 1) Torsion (vridebevægelse),
• 2) Sidebøjningsbevægelse,
• 3) Sidelæns forskydning/belastning,
• 4) Lodret forskydning,
• 5) Kompression (sammenstuvning).

Læs mere om emnet i 🌀 32.

🌀 32
Læs mere i
“KST – en grundbog…” og
“Atlas over manipulationsteknikker…”.

🌀 34
Sammenstillingen af de to tegninger takker jeg Peter Elsass “Sundhedspsykologi” (1992)

🌀 36
Den bioenergetiske verden forpligter ikke behandleren til at dele en bestemt opfattelse eller følge en given forklaringsmodel. Det er rigeligt at vælge imellem: Kvantemekanik, shamanernes sprog, dybdepsykologien, Østens visdom og traditioner, ren intuition m.m. KS-behandleren kan have sin helt egen oplevelse af energierne. Læs mere om det i kapitel 7 side 107.

🌀 38
Et paradoksalt afsnit: Der findes ingen videnskabelig forklaring, men terapeuter og undervisere har alligevel mange forklaringer.

🌀 40
Læs om dette i
“KST – en grundbog…” og
“Atlas over manipulationsteknikker…”

🌀 40
Figuren side 38 viser, hvordan den kraniosakrale rytme er knyttet til vejrtrækningsrytmen. Mange KST-behandlere bruger bevidst og aktivt klientens vejrtrækning til at forstærke deres arbejde med den kraniosakrale rytme.

🌀 42
Citeret i “Salmerns Bog: 46.10″. Ordene har fået mange forskellige interpretationer af kristne og andre mystikere.

🌀 43
Hugh Milne “The Heart of Listening” (1995)

🌀 44
Franklin Sills (1947-2025) “Craniosacral Biodynamics” (volume one 2001 + volume to 2004) beskriver på over 900 sider hvad biodynamikken formår og hvad dette behandlingsunivers er skabt af. Værket er en guldgrube for behandlere, som søger praktiske og forståelige anvisninger, samt dybe inspirationer til nærvær med klienten.
Franklin Sills’ bøger er det moderne hovedværk for vores ædle kropsterapi.

🌀 46
Det er helt åbenlyst et kraniosakralt greb, men sikkert en årtusinder år gammel erfaringsviden, at sådan skal hænderne holdes når f.eks. hovedpinen skal forsvinde.

🌀 48
Rollin Becker (se side 33) har udviklet denne fremgangsmåde. Grebet tager faktisk et ret bestemt fat med to fingre på hver kilebensvinge, mens intentionen er ultrablid og lyttende. Kunsten består i at kombinere de to tilsyneladende paradoksale måder at røre ved.

🌀 50
Jeg vil lige understrege, at KS-terapeuten ikke er forpligtet til at jonglere rundt med alle de gode og besnærende beskrivelser her. Jeg ser helst at behandlingen sker ud fra klientens behov og præmisser. Og om terapeuten arbejder enten teknisk eller mere intuitivt er ikke afgørende, hellere ud fra hvad han/ hun er bedst til og selv mærker. Det vil tjene bedst.

🌀 52
“Helhedsgreb” er min navngivning. “Cup and Straddle” kommer fra sportsverden, at man med hånden kan grebe bolden nedefra eller oppefra.

🌀 54
EV4-teknikken er ikke beskrevet i bogen.

EV4 (udvidelse af den 4. ventrikel)

Mange klienter kan ikke tåle en CV4 (kompression af den fjerde ventrikel), fordi deres nakkeben kan ikke magte en kompression (sammentrykning) og de kan derfor ikke få gavn af CV4’s virkning. Helt principielt er det sådan, at en CV4 ikke må udføres i mere end højst et par minutter, og slet ikke hvis klienten får ubehag af behandlingen. Absolut kontraindikation hos børn!
EV4 (= Ekspansion / udvidelse af den 4. Ventrikel) derimod er en teknik, som alle har gavn af, fordi den åbner den 4. ventrikel og holder den åbent således at udpumpning af cerebrospinalvæske holdes på sit højeste med en mere rigelig og bedre forsyning af det kranio-sakrale system som følge. Kraniet udvides i en dekompression. EV4 giver rum og flow. Ikke velegnet for børn under 3 år, fordi mastoideus endnu ikke er veludviklet.

EV4 fra Mastoideus: Kun tindingeben berøres. Sid ved klientens hoved og læg dine langfingre på begge sider af hovedet på mastoideus (tindingebenets vorteformede fremspring), således at de sidste fingerled rækker ud over mastoideus’ spidser. Pegefingre foran øret, ringfingeren bagved tæt op ad langfingrene, således at disse ikke glider bagud og kommer til at røre nakkebenet. 
Pres nu begge mastoideus indad og bagud, og før begge tindingeben fremad og udad, ud i en stor udvendig rotation (flexion) og hold dem i denne stilling, således at skældelen ”flagrer”. 
Hold så denne stilling og få det 4. ventrikel til at ”storsmile”, indtil klienten kvitterer for det. Gentages eventuelt flere gange.

EV4 fra Korsben: Er velegnet for børn fra fødslen og voksne. Os sacrum føres i flexion og holdes i denne position. Kan føres dybere ind hver gang cyklussen når i flexion. Mærk durasækken og cerebrospinalvæsken.

EV4 kan udføres ud fra en anden forestillingsmodel end den biomekaniske kranio-sakrale rytme med flexion/extension alene: 
Lav en sammensmeltning mellem din hånd og korsben ved hjælp af håndens flydende kvaliteter. Denne flydende enhed føres så i flexion, som videreføres op gennem cerebrospinalvæsken som en opbygning af tryk, en opstigende kraft, en opladning helt op til den 4. og den 3. ventrikel. 
Giv rum og fast flow gennem energi og varme. Arbejd med den energetiske rytme ”den strømende tidevandsbølge”, som bevæger sig på langs i kroppen centreret omkring midtlinjen.

EV4 bevirker, at klienten kommer mere til stede i nuet, er vågen og har en sund ansigtsfarve. Ved parasympatisk chok bør EV4 udføres mens klienten holder øjnene åben – barnet kan du tale til, 
eventuelt løfte det op straks efter behandlingen.

🌀 56
Denne teknik er et eksempel på at fingerne glider over kraniet mens de arbejder i dybden. Teknikken kræver en vis snilde og øvethed.

🌀 58
Her bruges bestemte billeder “at sende lys”, “at trække vand op ad brønden”. Jeg opfordrer terapeuter til gøre brug af egne billeder, som viser sig spontant under behandlingen.

🌀 60
Denne opfattelse bygger på kommunikationsteorien udviklet af Niklas Luhmann (1927 – 1998).
Her er en kort præsentation:
Den typiske forståelse af kommunikation er, at der er en afsender, der kommunikerer et budskab til en modtager, der forstår budskabet. Den forståelse gør Niklas Luhmann op med. Han mener, at kommunikation altid vil foregå og blive fortolket ud fra ens egen virkelighedsopfattelse og egne interesser. Det vil i praksis sige, at når to personer kommunikerer med hinanden, så vil afsenderen formulere et budskab ud fra sin virkelighedsopfattelse og modtageren vil forstå budskabet ud fra sin virkelighedsopfattelse. Der vil derfor aldrig være et fuldstændigt sammenfald mellem det man selv mener at have sagt og det modtageren har forstået.

🌀 62
Fra Wikipedia:
“Viser man for eksempel en hånd blive stukket med en nål, sender spejlneuronerne nerveimpulser til beskuerens hånd og skaber muskelaktivitet. Hånden kan rykke på sig, men selv når den ikke gør, vil hjernen registrere aktiviteten og derved føle med den stukne hånd.”

🌀 64
KST har brug for at vi filosoferer over hvad vi helt grundlæggende har at gøre med i vores virke. Skriv til mig, hvis/når du har andre grundlæggende fornemmelser i din kraniosakrale berøringskunst.

🌀 66
Thomas Attlee “Cranio-Sacral Integration” (2012)
Michael Kern “Wisdom in the Body” (2001/2005)
To bøger af to forfattere, som forstår at perspektivere kraniosakralterapien og give os en rummelig forståelse af behandlingsformen.

🌀 68
Side 108 og 109 beskrives den gode antagelse, at vi kun “kender” og har føling med en meget lille flig af vores klienter, som vi dog skal betragte som et uendeligt stort biologisk univers i sig selv, hvor det meste er skjult, ubevidst. Symbolikken med vores “drømmelegeme” (læs side 17) kan også være en hjælp til at være ydmyg i vores tilgang til terapi.

🌀 70
Erik T. Mortensen (1926 – 1998) en internationalt anerkendt modeskaber, blev spurgt, hvad han går op i når en designer tøj. Han svarede, at han arbejder udelukkende med mellemrummet mellem kroppen og stoffet.

🌀 72
Richard Rudd (f. 1967) giver I sin bog “The Art of Contemplation” (2018) en trinvis og let forståelig vejledning til kontemplation. At holde pause er selvstarteren ved kontemplationen.

🌀 74
Sagt på en anden måde: Kontemplation kan lære os at det er ret håbløst at disciplinere vores sind, at tage os sammen – fremfor at give tanker og følelser frirum. Og at på den anden side er det ligeså håbløst at gøre os tanketomme, stå i et ingenmandsland – fremfor at skærpe opmærksomheden og nærvær.

🌀 76
Jean-Pierre Barral (f. 1944) fransk osteopat, kendt som grundlægger af Visceral Manipulation (Organmassage). Barral arbejder med et yderst detailleret kendskab til anatomien og en særlig intuitiv indføling: “we know so little; only the tissues know.”

🌀 78
Ideen til min tredeling stammer fra Wilhelm Reich (1897 – 1957), østrigsk psykoanalytiker, kendt for udsagnet: “Kærlighed, arbejde og viden er kilderne i vores tilværelse. De bør også styre den.” Fra “Den seksuelle revolution” (1966).

Endvidere har Alster Crowleys Tarotkort “Ni mønter – gevinst” dannet forlæg for illustrationen:

“good luck and good management“

“Livets højeste opgave består i at realisere sig selv. Dette sker ved udførelse af den særlige opgave, som er pålagt enhver af os. Viger du tilbage herfor af angst eller bekvemmelighed, betyder det, at du fornægter dig selv. Ud af en villig og kærlig given fra sig vokser gevinst. Hvis du giver i den forstand, betyder det også, at du giver dig selv til universet, giver dig selv fuldt og helt til livet. Herved opfyldes den kosmiske lov om rigdom: Jo mere jeg giver, jo mere modtager jeg.”
Fra Alester Crowleys Tarotkort “Ni mønter – Gevinst”

🌀 80
P.S. Lad være med at vurdere, hvilken af de tre veje der er bedst at køre på. Alle veje fører til samme mål.

🌀 82
Inden du læsser videre, så føl og mærk efter hvor og hvordan “det kraniale” fornemmes (kropsligt, sanseligt, mentalt) inde i dig. Derefter kan du måske placere de efterfølgende felter andre steder i din kropsligge sansebevidsthed.

🌀 84
Det kraniale felt fortjener faktisk en langt mere omfattende behandling end jeg giver her. Det undlader jeg, fordi jeg går ud fra at de fleste læsere med KST baggrund har det fået ind med modermælken i deres grunduddannelse og jeg derfor kan tillade mig at fokusere mere på områder, som ligger lidt udenfor og er videregående.

🌀 85
Du kan downloade denne PDF “Træk vejret som babyer gør” til eget brug eller til dine klienter:

🌀 86
Jean-Pierre Barral (f. 1944), fransk osteopat, er grundlæggeren af den her beskrevne viscerale manipulation. Den oprindelig tradition for organmassage i Frankrig masserede mere hård med bughinden og de enkelte organer. Barral fandt ud af, at den blide kommunikative tilgang til organerne havde en langt bedre effektiv på deres funktionsdygtighed. Samtidig blev det åbenlyst, at organerne har tætte forbindelser til kraniosakrale og fasciale områder.

🌀 88
Giulia Enders “Tarme med charme” (2014 og sidenhen mange ajourførte udgaver) er klassikeren til en forståelse af vores fordøjelsessystem og mikrobiomets rolle.

_🌀 90

I 2025 afholdtes den syvende fasciekongres. Du kan læse om emnerne ved de forskellige Fascia Research Congress: 

https://fasciaresearchsociety.org

Jeg mangler at nævne en anden vigtig pioner indenfor behandling af fascier: Ida P. Rolf (1896 – 1979), amerikansk biokemiker og grundlægger af Structural Integration – senere kaldt Rolfing. Det siges, at hun som Yogalærer rørte ved de udøvendes muskler og opdagede, hvordan kropsfascien danner en betydningsfuld sammenhæng. Rolfing arbejder med kroppen som en energetisk enhed i forhold til tyngdekraften.

”Kroppen kan formes elastisk og det har noget at gøre med kemien i det system, som skaber og opretholder kroppens struktur: det myofasciale system.”

_🌀 92

R. Buckminster Fuller (1895–1983), amerikansk arkitekt, designer og farverig opfinder. Hans konstruktionsideer og tekniske begreber blev ikke kun brugt af ingeniører og fascieterapeuter, men endda af mikrobiologer og molekylær-forskere. Molekylers opbygning og sammenhængskraft finder faktisk sin gode forklaring i en forståelse som tensegrity-struktur.

_🌀 94

Bemærkning: Den kan være andre eller flere faktorer, som giver fasciale strukturer denne rytmiske bevægelse. Det kunne (bl.a.) være et fænomen af Traube-Hering-Mayer vibrationen, som er beskrevet i _🌀 14.

_🌀 96

På dansk: Fascieterapi. “Bindevævsmassage” er ikke i overenstemmelse med den moderne definition af fascielegemet. “Muskelhindeterapi” tager ikke højde for, at sener, ligamenter, aponeuroser mv. er væsentlige bestanddele af kropsfascien.

_🌀 98

Fascieterapi kan udføres meget kraftfuld som en slags massage for at få bugt med myoser og forkrampede spændinger. Der findes netop forskellige tilgange til behandlingsformen.

_🌀 100

Mennesket fødes med over 80% vand i kroppen. Ældre kan godt komme ned på 50% i andel af vand. Vandet påvirker fasciernes ydeevne som kroppens formende organ og bærer af det tredje nervesystem. Det er der ikke så meget at gøre ved. Men vandets husholdning gennem stofskiftet holder fascierne elastiske og funktionsduelige. Desuden har fascierne godt af motion og varme.

_🌀 102

Find mere begejstring for fasciernes fascinerende verden i en fremragende og let forståelig film om forskning i fascier verden over.

”Fascia – The mysterious world under the skin” (2017)

https://fasciaguide.com/fascia-guide/the-mysterious-world-under-the-skin/

_🌀 104

Thomas W. Myers  “Anatomy Trains – Myofascial Meridians for Manual and Movement Therapists” (2001/2009).

Et pionerarbejde til en forståelse af fascierne som “meridianbaner”.

_🌀 106

En tilføjelse: Berøringskvaliteten (hårdhed, styrke, fasthed mv.) kan faktisk varieres fra egentlige massagegreb til kraniosakralt energetiske glidebevægelser.

_🌀 108

Tilsyneladende er hjertet som “centrum for alle kropslige centre” underprioriteret i terapien. Måske fordi hjertet er helt utroligt selvkørende og omvendt når vi behandler andre kropsdele eller organer, så påvirker vi i høj grad hjertet.

_🌀 110

Op mod halvdelen af hjertepatienter på hospitalerne har ikke en negativ kropslig symptomatik med åreforkalkning, kolesterolophobninger og lignende. Her er diagnosen “broken heart”, som betyder at hjertet er blevet overbelastet af mentale og følelsesmæssige faktorer.

_🌀 112

HeartMath Institute
https://www.heartmath.org/about-us/ 
har I over 34 år forsket i hjertets funktioner. Både det fysisiologiske, kropslige, men navnlig om hjertets elektriske udladning og sammenhængen mellem hjertet, tanker, følelser og energidannelsen. Mine 

Illustrationer og begreber er taget fra HeartMath Institute’ publikationer. 

_🌀 114

Jeg beklager, at mine øjne er lukket. Der anbefales at KS-terapeuter holder øjnene åben også ved de sansende berøringer, fordi det optimerer opmærksomheden og nærvær. (Jeg er lidt gammeldags)

_🌀 114

Sacrum-pubes greb er en universalteknik for bækkenbunden og dens muskler og ligamenter. Den giver også en afspænding til hele pelvis, og lader korsben finde sin harmoniske placering. Bækken får sin naturlige ”åbenhed”.

Teknikken er yderst velegnet til fødselsforberedelse og kan have lige så stor berettigelse ved behov for harmonisering og afbalancering efter fødselen, især efter flere fødselsforløb.

Lav en aftale med klienten og forklar, hvad du vil arbejde med. Tag så korsbengrebet i kroppens længdeakse og læg den anden hånd under navleområdet. Føl dig derefter frem ved at gå nedad indtil din tommelfingerrod får kontakt med symfysen og kønsbenet. 

Vent indtil du får en god fysisk og energetisk kontakt med korsben. Fokuser derefter på din øvre hånd, på symfysen og start med et let tryk, 45 grader, i retning mod korsbenet (hvilket svarer til vinklen af den neutrale bækkeninklination). Hånden på korsbenet er passiv og tager blot imod trykket, bevægelser og unwindinger der måtte komme frem. Genspejler blot. Trykket kan være blidt med få gram til et par kilo – alt efter behov! 

Iagttag bækkenbundens muskler. Måske løsner de sig med et sæt, andre gange har de brug for længere tid i dine hænders trygge berøring.

_🌀 116

I udgangspunktet tilstræber jeg at behandle med en følelse af usikkerhed, “jeg ved ikke hvad og hvordan”. Det giver mig en større åbenhed og parathed til at tage imod det som er. Jeg har måske en vag ide, hvad det kunne handle om, men undgår at gør ideen til en skråsikker tanke. Sådan falder jeg til ro og stoler på, at min erfaringsviden vil blive ubevidst aktiveret og åbner sig for vejledning og nytænkning.

_🌀 117

Når jeg spekulerer over hvad der kunne være hjælpsom for klienten udover min behandling eller være en støtte og supplement for mit arbejde, så lytter jeg ind til det sted, hvor kroppen har et stærkt forsvar mod min terapi (Det kaldes også behandlingsforhindring). Det kan være akupunktur, kiropraktik, osteopati, healing, med videre. Her nævner jeg Atlasprofilax behandling, fordi jeg har haft et par gode erfaringer med klienter, hvor udviklingen gik i stå. Læs om det her: https://kliniklasota.dk/atlas-profilax/ Find selv en behandler lokalt.

_🌀 118

Det kan føles ensomt og bebyrdet med stort ansvar at være alene med komplekse klienter. Her er behov for faglig udveksling og tværfagligt samarbejde. Fremfor at side ene-mand/kvinde i sin klinik burde vi samarbejde i sundhedshuse, hvor der findes kollegaer, som kan visitere klienter. Og inddrage dem i en bredere forståelse af problemer og helbredelsen. Komplekse klienter har eventuelt også brug for vejledning til selvansvarlighed.

🌀 120
Matias de Stefano (f. 1987), en ung mand fra Latinamerika, husker alle sine inkarnationer takket være at han har bevaret disse evner fra sin tid som spædbarn. Han minder os om, at hukommelsen er en proces fra hjertet og ikke blot en hjerneaktivitet. Ordet ”at huske” på latin, spansk eller italiensk hedder ”recordare” (corda = hjerte) – at huske betyder ”at gemme i sit hjerte”.

🌀 122
Caroline Myss (f. 1952) “Anatomy of the Spririt” (1996) på dansk “Sjælens Anatomi” (2011) har skabt bro fra chakralærens østlige symbolik til vores verdens traditionelle og endda kristne værdier. Hun har bidraget til, at mange mennesker forstår chakraer som en anatomisk del i vores energetiske krop. I min opfattelse er chakraer fortsat rent symbolske energicentre, som symboliserer universets spiralformede energi udadgående og indadgående. Min tækning er meget præget af dette, som den opmærksoms læser forlængst har konstateret.

🌀 124
“I Ching” (nedskrevet for ca. 2500 år siden). Jeg er den lykkelige ejer af den tyske originaludgave fra 1923 med 650 småttrykte sider, oversat af Richard Wilhelm, (1873–1930) tysk missionær i Kina i 25 år. Bogen har jeg erhvervet for 55 år siden og flittigt brugt som orakelvejledning og – indrømmet – jeg forsøger fortsat at forstå de gamle kineseres visdom og helhedsforståelse af mennesket, fælleskabet, naturen og livets dynamik. Der findes en kortfattet dansk populær udgave: “I Ching – Forvandlingernes Bog” (1995).

🌀 126
Jeg har ledt efter en letforståelig tabel, som viser aminosyrenes sammenhæng mellem kropslige funktioner og psykiske faktorer, som kinesiologer eftersigende arbejder med. Men jeg har endnu ikke fundet den. På nettet fandt jeg en side, som viser nogle sammenhænge. Herfra har jeg oversat oplysninger om Arginin:

Values and Amino Acids
https://universalfamily888.weordpress.com/principles/health/values-and-amino-acids/

Arginin: Er normalt en ikke-essentiel aminosyre hos mennesker, men betragtes som essentiel under visse betingelser. Adskillige undersøgelser har peget på arginins essentielle natur i en række forskellige kataboliske tilstande, herunder kirurgi og traumer, og hvor væksten accelereres. Arginin er signifikant i kvælstofafgiftning og har vist sig at være gavnlig i forskellige sygdomme, herunder lever og andre sygdomme, hvor ammoniakniveauerne er ekstremt høje. Det har virkninger på immunsystemet, kræft og stressende situationer. Nedsat værtsimmunitet er forbundet med neoplasi, protein- og kalorieunderernæring. Arginin forstærker frigivelsen af flere hypofysehormoner. (AAP)
Arginin forbedrer immunfunktionen, øger størrelsen og aktiviteten af thymuskirtlen, som er en afgørende del af immunsystemet. Det kan være gavnligt ved aids og ondartede sygdomme, der undertrykker immunsystemet. Det er godt for leversygdomme såsom levercirrose og fedtlever, hvilket hjælper med leverafgiftning. Seksuel modenhed kan forsinkes af argininmangel. Det hjælper med at stimulere bugspytkirtlen og ved gigt. Fødevarekilder – johannesbrødkernemel, chokolade, kokosnød, mejeriprodukter, gelatine, kød, havre, jordnødder, sojabønner, valnødder, hvidt mel, hvede og hvedekim. (PNP)
Lukker det følelsesmæssige plan, hjælper med beskyttelse, aktiverer hjerteenergi og forbindelse med Gud (holder rummet). (kilde ukendt)

EYIN – JEG ER STILLHEDEN:
VREDE – MÅDEHOLD – LEVER – STENBUKKEN – GUDDOMMELIGT FORSYN

🌀 128
En god begyndelse med at lære GenNøglerne at kende, er at lave en gratis profil på https://genekeys.com/free-profile/. Med navn, fødeby og fødselstidpunkt. På hjemmesiden findes ligeledes introduktionsvideoer og en tolkning af den personlige profil.
Richard Rudd (f. 1967) “GenNøglerne – oplås det højere formål skjult i dit DNA” (på dansk: 2018)

🌀 130
Mine bevæggrunde til at præsentere GenNøglerne her er, at jeg selv havde brug for at finde et kulturelt ståsted, som er vokset ud over religion, filosofi, psykologi, naturvidenskab, historie, mytologi og meget mere, men rummer alt sammen alligevel og formidler det både til min personlige udvikling og i en kollektiv forståelse, hvor menneskeheden er på vej hen gennem vores evolution. Jeg oplever at mange af mine klienter kommer med alle disse aspekter på en gang til min behandling. GenNøglerne har lært mig og hjælper mig med at rumme det jeg forstår og det som er uforståeligt, mystisk for mig.
Richard Rudd (f. 1967) “GenNøglerne – oplås det højere formål skjult i dit DNA” (på dansk: 2018)

🌀 132
Alle mennesker rummer ukendte og ubevidste erindringer, som nedarves gennem evolution fra vores forfædre. Disse mønstre kan være frygtindgydende, tilfældige, kaotiske og kan ikke løses med logiske metoder eller vores rationelle sind. Men de kan alligevel styre os på en helt ubevidst måde. Carl Gustav Jung (1875–1961) schweizisk psykiater, har lært os gennem sin dybdepsykologi, at vi kan forstå noget af det ved hjælp af arketypernes sprog, som også findes i de gamle eventyr. Shamanernes gamle sprog kan ligeledes nå dertil og forløse os eller forlige os med vores undergrund.

“Arketypernes sprog, de 64 GenNøgler er baseret på, tillader os mennesker at kigge dybt ind i de skjulte sider af vores natur – at træde ind i det kollektive ubevidstes farefulde shamanistiske underverden uden at blive personligt identificeret med det, vi finder der.” Richard Rudd “GenNøglerne” side 451.

🌀 134
Tak Laila! Du har lært mig meget.

🌀 136
Akinobu Kishi, Alice Whieldon “Sei-Ki – Life in Resonance” (2011)
https://living-in-resonance.com

🌀 138
Stephen Porges (f. 1945) amerikansk psykiater, “Orienting in a defensive world: Mammalian modifications of our evolutionary heritage. A Polyvagal Theory”.
Porges’ polyvagale teori er fortsat omstridt og omdiskuteret. Den er ikke accepteret af neurovidenskaben. Styrken i forklaringsmodellen er, at den forbinder nervesystemets opbygning med den evolutionære udvikling, hvilket er meningsgivende i vores dybdegående kraniosakral praksis.

Læs også: Stanley Rosenberg (1940-2023) “Accessing the Healing Power of the Vagus Nerve: Self-Help Exercises for Anxiety, Depression, Trauma, and Autism” (2017).

🌀 140
Bemærk: Denne illustration viser blot et enkelt greb til afbalancering af vagusnerven. En fyldestgørende behandling følger hele nervens omstrejfende forløb.

🌀 142
Roger Gilchrist (f. 1949) “Craniosacral therapy and the energetic body : an overview of craniosacral biodynamics” (2006)

🌀 144
Læs side 136: En beretning om hvordan et fulcrum, som er ude af balance, kan opleves af klienten og forløses gennem kraniosakral praksis.

🌀 146
Illustrationen side 133 viser placeringen af Sutherlands fulcrum: I det anteriore skæringspunkt mellem tentorium (hjerneteltet) og falx cerebri (storhjerneseglet).

🌀 146
Dette afsnit er tilegnet alle behandlere, som under tiden bliver så trætte af at måtte tænke sig ind i anatomiske strukturer og anstrenge deres hjerne til at finde på passende rettelser…
Byd din klients energilegeme op til dans og nyd alle rytmiske bevægelser, slå pirouetter i et ordentlig svingom. Lad dansen give flyvende kropsbevidsthed og en forløsende lethed i alle legemsdele.

🌀 148
Tag godt imod denne underfundige energi-afladning, en teknik som jeg selv har udviklet takket være den vidunderlige indstrømning fra de kraniosakrale sfærer.

🌀 150
Når en klient går spontant i et stillepunkt, kan terapeuten opleve det som et vakuum i terapien og tænker måske “jeg kan slet ikke mærke noget i dag”. Det er helt ok og skal bare hilses velkommen lige sålænge det varer.

🌀 152
Helt bevidst starter jeg ud med at beskrive en klients spontane unwinding. Kunsten er så at acceptere det et hundrede procent på klientens helt egne præmisser. Som terapeut har man behov for at klappe sig selv indvendigt på skulderen for, at ens tilstedeværelse har skabt rummet for klientens udfoldelser. Nu gælder det om at holde rummet.

🌀 154
Nogle kraniosakralterapeuter mener at al vores terapi er i bund og grund en form for unwinding. De ser gerne bort fra rytmer for at opleve de kranisakrale bevægelser som afvikling, indvikling, udvikling, udfoldelse, udstrækning osv, som en livsproces med fysiske og mentale påvirkninger og deres passende modsvar.

🌀 156
Benjamin Schield, min lærer i kraniosakralterapi til hjernen, fortalte, at han havde læst 40 bøger om hjernen og at det så ud, som om der findes 40 forskellige hjerner.

🌀 158
Blandt klienterne er spædbørn de bedste læremestre til at få os til at forstå og praktisere KST i dybden og breden. De lærer os at en behandling er givende for alle parter og at der findes en stor ligeværdighed mellem klienten og terapeuten.

🌀 160
Benjamin Schield 

https://www.benjaminshield.com

🌀 162
UPF (Ultra Processed Food): Ultraforarbejdede fødevarer er nu erklæret som det absolute hovedproblem for ernæringssundheden. Det er absolut nummer 1 ved en kostomlægning. Men hos Coop Danmark (bare som eksempel) er i dag 60% af varenumre ultraforarbejdede fødevarer. Spiser/drikker du dem, så øger du det samlede kalorieindtag, samt specifikke tilsætningsstoffer. Det har negative virkninger på kroppen, hvilket fører til øget risiko for fedme, hjerte-kar-sygdomme, kognitiv tilbagegang og demens. (Og har mange andre negative sundhedseffekter). Alt dette er i dag videnskabeligt dokumenteret. 


Læs selv: https://ugeskriftet.dk/debat/ultraforarbejdet-mad-udbredt-og-sygdomsfremkaldende

🌀 164
Som udgangspunkt anbefaler jeg kun omsorgsøvelser, gerne passive øvelser (f.eks. at sidde hug / squat). Devisen bør være: Gør det godt for dig selv! Endda styrketræning kan laves som selv-omsorg. Gør vi det, mærker vi også hvor meget, hvor tit, hvor hurtigt osv. vi skal beskæftige os med det. 
Givende gåture, dans, Yoga, Pilates, TaiChi QuiGong… er nogle af mine bedste anbefalinger Og altid: Det skal gøre dig glad! 
Her deler jeg nogle specifikke øvelser, som jeg har liggende på print:

🌀 166
RAB har – som bekendt – nogle juridiske journalføringsforpligtelser. Jeg har været i gang længe før RAB-ordningen, så jeg nåede aldrig at komme med på vognen.