Online ressourcer

🌀 1 : Online-ressourcer forventes først færdiggjort i slutning af 2025. Derefter vil der komme løbende opdateringer, tilføjelser, rettelser i online-ressourcerne

🌀 2

En dybere forståelse af “energi” kræver et studium af kvantefysikken: drejer det sig om partikler eller bølger. Eller begge dele afhængig af hvordan vi betragter verden. Selv dygtige videnskabsmænd har svært ved at integrere denne verdensopfattelse i deres praktiske og teoretiske arbejde.

🌀 3

Modellen med mennesket i dette forenklede økosystem stammer fra Kinesiologien, “Touch For Health” oprindeligt udviklet af John F. Thie (1973).

🌀 4

Selvhelbredende kræfter defineres her som intelligenser. Intelligens betyder at disse kræfter har indsigt, “forstand på”, kan begribe og løse problemer. Det drejer sig om en proces, som ikke er givet på forhånd, men består af kreativitet og nyskabelse. For terapeuten er studiet af de selvhelbredende kræfter en god hjælp til at forstå, at helbredelsen kommer indefra klienten.

🌀 5

Embodiment betyder kropsliggørelse (legemliggørelse), med andre ord: en konkret repræsentation af noget abstrakt. Udtrykket hjælper os at betragte kroppen og dens velvære som det grundlæggende for følelsesmæssige og mentale fornemmelser. Kroppen kunne betegnes som “medie” for alle livets processer.

 

 _🌀 6 

 

 

“With Thinking Fingers – The Story og William Garner Sutherland, D.O., D.Sc. (Hon.)” Adah Strand Sutherland, 1962

 

 _🌀 7  

For at være historisk mere fyldestgørende og korrekt skal nævnes at der var flere mennesker, som “opdagede” og arbejdede med kraniale mikrobevægelser fra 1920erne, helt uafhængige af hinanden.

 

Charlotte Weaver (1884 – 1964) fik sit studium i osteopati lidt senere, men på den samme skole som William Sutherland. Det siges endda, at Andrew Still opmuntrede Charlotte Weaver at fordybe sig i cirkulationen af cerebrospinalvæsken og kraniets embryonale tilblivelse. Hun udviklede en opfattelse eller teori, at kraniet udvikler sig ud fra tre specialiserede “kraniale” hvirvler i toppen af rygsøjlen. Den øverste omfatter dorsum sellae’s område, som oprindeligt var adskildt fra kilebenets basis. Som den næste kraniehvirvel betragtede hun os sphenoidale og den tredje os occipitale’s basale strukturer. Weaver betegnede den sphenoccipitale synchondrosis som et ægte led med en disk, som i hvert fald hold sig indtil puberteten. I et kvart århundrede forskede Weaver i dislokationer mellem de 3 kraniale hvirvler, som kan have deres årsag i fysiske og/eller psykoneurotiske forhold. Hun afprøvede da også sine teser på utallige især psykiske patienter i sin praksis. Weaver har forfattet en række artikler om sit arbejde, men hun tøvede med en samlet konklusion for sine ideer, fordi hun mente ikke at hendes videnskabelige beviser var helt entydige. 

 

Nephi Cottam (1883 – 1966) betragtes af kiropraktorer som ophavsmanden af den kraniale kiropraktik (“Craniopathy”). Hans tese var at helbredet er påvirket af kranieknogler, som har indbyrdes uharmoniske positioner. Faktisk udgav han fire år før Sutherland sin bog “The story of Craniopathy”, hvor han beskriver teknikker som retter og justerer kraniets knogler for at fjerne suturernes “hjernegrus”. 

 

I.N. Toftness, en amerikansk kiropraktor udgav allerde i 1932, syv år før Sutherlands “The Cranial Bowl”,  sin bog “Cranial Technique”, hvor han beskriver kraniale technikker i stil med Cottam’s opfattelser og forståelser. Toftness’s bog er gået helt i glemsel.

 

Grunden til at William Sutherland løb med den største berømmelse for at være ophavsmand til de kraniale tekchnikker skyldes vel, at han udviklede det mest gennemtænkte og gennemprøvede model for de kraniale bevægelser. Han beskrev pumpevirkningen af cerebrospinalvæsken på kranieknoglers rytmiske bevægelser, helt ned gennem rygsøjlen og til korsbenet. Dermed skabte han også en forståelse af sammenhængen med centralnervesystemet, samt metaboliske processer.

 

Videnskabshistorien fortæller ofte om samtidige opdagelser og opfindelser på tværs af lande og kontinenter.

 

 

 

 

 _🌀 8

Major Bertrand De Jarnette: Sacro-Occipital Technique.

Sacro-Occiptal Technique (SOT) is a holistic approach to chiropractic healthcare which includes detailed analysis and corrections for the spine, pelvis, cranium, extremities and visceral system.

Emphasis is placed on the structural integrity of the human body to allow stability and movement. Especially in modern times, the human body experiences stresses that disrupt its physiology, SOT promotes homeostasis.

SOT integrates easily and seamlessly with other chiropractic systems. Allowing practitioners to use several different techniques and approaches simultaneously to gather large amounts of information about underlying cranial, spinal and organ-related problems. These are then corrected using highly effective specific methods.

Sacro-Occipital Technique (SOT) is a chiropractic technique first developed by Dr Bertrand DeJarnette (“the Major”) in the USA in 1925. Originally an engineer, DeJarnette suffered severe injuries after an explosion which eventually led him to spinal manipulative treatment, which he credited with saving his life. He was so influenced by his experience he trained in both osteopathy and chiropractic.

Fra website: soteurope

 

 _🌀 9

Upledger, John E. og Vredevoogd, Jon D.:

Craniosacral Therapy

Eastland Press, US-Seattle 1983.

Upledger, John E.:

Craniosacral Therapy II – Beyond the Dura SomatoEmotional Release And Beyond

Eastland Press, US-Seattle 1987 og 1990.

Kommentar: John Upledgers lægefaglige bøger om KST afspejler hans løbende udvikling af metoden gennem to årtier. Den første bog indeholder grundlæggende teori og praksis med mange gode illustrationer og anatomisk / fysiologisk dokumentation af terapiformens virkemåde. Den anden bog uddyber KSTs forhold til hjernenerverne. Den tredje bog præsenterer SER som en spirituel overbygning på KST.

Upledger, John E.:

Your Inner Physician and You, CranioSacral Therapy and SomatoEmotional Release

North Atlantic Books, Berkeley, US-California, 1997

Kommentar: En jordnær og almen fremstilling af KST og SER, hvor John Upledger i et populært sprog og med markante illustrationer fortæller om sine opdagelser og om udviklingen af KST. De mange anekdoter (sygdomshistorier og begivenheder) giver et indtryk af Upledgers personlige arbejdsmetode.

 

 _🌀 10

 Milne, Hugh:

The Heart of Listening, A Visionary Approach to Craniosacral Work

Bind 1 og bind 2, North Atlantic Books, US-Berkeley 1998.

Kommentar: Hugh Milne er både osteopat og healer og åbner med disse bøger et univers, som spænder fra manuel medicinsk praksis til dyb filosofisk meditation. For ham er kranio-sakralt arbejde både et praktisk håndværk og en religiøs vision. Bøgerne skaber forbindelse mellem Østens traditionelle medicin og filosofi og Vestens opfattelse af krop, sind og ånd. En guldgrube for enhver behandler som ønsker at hente både vingesus og jordforbindelse til sit daglige arbejde. Bøgerne er skrevet som lærebøger. (Begge bøger er på engelsk og de findes også i en tysk oversættelse.)

_🌀 11

Rollin E. Becker:

“Life in motion”

“Life in Stillness”

A man of great humility, Rollin Becker emphasized the importance of treatment being guided by a ‘listening’ approach and the value in recognizing and harnessing the potential of self-corrective mechanisms within the body, using terms such as ‘physician within’ and ‘silent partner’ to convey this simple, but highly practical and important philosophical concept.

 

_🌀 12

James S. Jealous

“Biodynamics of Osteopathy”

“Osteopathy is kept intact by artistry, scientific thinking, and a loving legacy.  This legacy has been passed, uninterrupted from Dr. Still to my teachers.  For myself, this treasure was given to me by George Laughlin, Ruby Day, Rollin Becker, Alan Becker, Anne Wales, and many unnoted people.”

🌀 13
Illustrationen på side 35 er en grov forenkling, som karakteriserer kroppens rytmer udelukkende ved deres forskellige svingninger. Enhver pulsering har sin funktion og kvalitet. F.eks. om og hvordan en rytme har evnen til at tilpasse sig i hastighed og intensitet alt efter kroppens behov.
Fakta er, at kroppen er et polyrytmisk system, en organisme, som fungerer takket være samspillet og en indbyrdes afhængighed af de forskellige rytmer. Drivkraften stammer til dels fra muskel-fascie-skelet legemet, men også fra nervesystemer og mentale processer.
Svingninger i vores blodtryk anskueliggør hvordan forskelligartede faktorer giver hver deres bidrag:
(1 Hz = 1 cyklus pr. sekund.)

• Hjerterytmen (2-0,2 Hz) producerer den systoliske og den diastoliske blodtryk (blodtrykkets amplitude).
• Åndedrættet (0,5-0,1 Hz) påvirker blodtrykket ved at øge og sænke trykket i brystkassen og dermed varierende mængder af blod, som hjertet kan optage og afgive. Konkret: Blodtrykket falder ved indånding og stiger igen ved udånding.
• Traube-Hering-Mayer bølgerne (0,1 Hz). (Se også kommentar 🌀 18) Svingninger kan ses i EKG og ved almindelig blodtryksmåling. (Bemærk 0,1 Hz svarer til svingninger af 10 sekunders varighed. Den kraniosakrale rytme ligger indenfor samme margin.)
• Arteriernes regulering af blodtrykket (< 0,4 Hz). Arteriernes muskler og andre muskelstrukturer bestemmer hvor meget blod som kan strømme igennem kroppen. Herunder hører også vasomotoriske regulatorer (f.eks varmereguleringen). Ligeledes udøver døgnrytmen, månedscyklus, årstider, personens alder m.m. indflydelse indenfor denne ret lave svigningskategori.

Denne mangfoldighed af rytmer viser sammenhængskraften i vores organisme. KST-behandleren tilstræber at opfatte eller omfatte dem alle og synkronisere sig selv med klientens fremtrædende rytmer. Det foregår ved at kende “vævets” sprog og at forstå den anatomiske helhed. – Læs mere om hjertets pulsvariation og sammenhængskraften side 93 og 94.

🌀 14
Bogen holder sig til den mest populære forklaring af den kraniosakrale rytme (C.R.I.), sådan som KSTs pionerer har beskrevet det gennem hundrede år. Pulsen er tilknyttet cerebrospinalvæskens flow i lighed med vores åndedræt: inhalation – exhalation. En anden opfattelse / tænkning kunne være en fokusering på rytmens variation, både tidsmæssige og i styrke / intensitet. I lighed med åndedrættet, som har store variationsmuligheder i forhold udfordinger fra krop, sind og ånd.

Illustration side 38 kunne være udgangpunkt for det. Her vises menneskets bestræbelse for at finde harmoni og ligevægt mellem åndedrag og ks-rytmen. Begge rytmer kan have helt forskellige udforminger og generelt er den kraniosakrale rytme lidt langsomere end åndedrætsbevægelserne. CRI (normalværdi) 8-14 gange pr. minut, åndedrætttet under terapi optimalt 6-12 gange pr. minut, almindeligvis og i søvn altid højere. Når en klient lægger sig på min briks, så går der højst 10 minutter før åndedrættet og ks-rytmen følges ad i et skønt parløb. Nogle meditationsformer tilstræber også bevidst samme resultat.

Rytmisk pulseren (læs: vibration) er naturens altomfattende princip. Nogle rytmer er mere grundlæggende end andre og vi kan forstå dynamikken i koordinationen ved at se på hvilke typer, som påvirkes af omgivelserne og hvilke repræsenterer en grundlæggende integration. Her findes der medspil og modspil. På denne måde kommer vi væk fra en stiv anatomisk forståelse og bliver mere fri for at iagttage klientens dialektiske dynamik i forhold til fysiske og mentale aktiviter (læs: personlighed).

En anden mulighed er at rette fokus på selve mønsteret i de kraniosakrale bølgebevægelser og i første omgang at se helt bort fra frekvensen. Kraniet og kroppen kan have tre mønstre: 1) Lige og samtidige bevægelser i forhold til venstre-højre (udadgående og indadgående rotationer); 2) modsatgående bevægelser venstre og højre, skiftevis, en slags genspejling af vores gang; 3) en flydende, elektrisk bevægelse, hvor knogler/kroppen bevæger sig i deres energifelt. Læs mere om det i “Kranio-Sakral Terapi – en grundbog…” kapitel 15, side 129.

Dengang jeg underviste nybegyndere, mødte jeg ofte kursister, som havde svært ved “at mærke pulsen”, som den står beskrevet i lærebøgerne. Til gengæld var de eminent følsomme til at sanse energetiske bevægelser eller bedre sagt kvalitative karakteristika. Og det fik de ros for. Jeg har heller ikke mødt mange (erfarne) terapeuter, som tæller cyklus ved rytmerne. Formentlig holder sig de fleste til fænomener som symmetri, udstrækning den ene og den anden vej, tæthed, lethed, styrke, kraft, stillepunkter, flow, fyldighed, spændinger, blokeringer, farver, lyde, tekstur og meget mere.

Traube-Hering-Mayer bølger kan måske være en alternativ ledetråd til at forstå den kraniosakrale bølgemekanik. De blev opdaget allerede i det 18. århundrede som en svingningsmekanisme til at regulere blodtrykket og blodets hastighed i blodkarene. Siden har man også fundet denne rytmiske aktivitet i muskelhinderne. Traume-Hering-Mayer bølger forstås som en sympatisk styret nerveaktivitet i lighed med hjertes pacemaker (sinusknuden). Cyklus er 6-10 gange pr. minut, hvilket er i samme område som CRI. Nogle forsker mener 9-24 cyklusser pr. minut. Vanskeligheden i måle det anatomisk præcist er, at denne bølge udgør en fin reguleringsmekanisme mellem hjertets slag og åndedrættets rytme i forhold til blodflowet og -trykket.
En teori går ud på at den kraniosakrale rytme er en specialiseret og tilpasset “udgave” af Mayer-bølgen. En inspirerende tankegang, at CRI har en drevkraft i familie med en mekanisme, som har sin oprindelse i denne neuro-fasciale pacemaker.
Denne antagelse vil give ks-terapeuten en anden forestillingsevne og fokusering, end den væskedrevne forklaring med den halvåbne hydrauliske pumpe i den fjerde ventrikel. Jeg linker her til en videnskabelig rapport, hvor det lykkedes at forbedre kroppens Traube-Hering bølge efter korte kraniosakrale behandlinger:
2001ChangesintheTraube-HerringWavefollowingcranialmanipulation_AAOJ.pdf

🌀 16
Mid Tide kan også betragtes som liggende bagved CRI og som umiddelbart ikke har noget at gøre med knoglernes rotationer. En kraft der bagved fastholder samspillet og harmonien, selvom den kraniosakrale biomekanik ikke er helt på plads. Side 131 ff. beskrives fremgangsmåden med Fulcrum (organiserende balancepunkt), som netop har brug for bioenergetisk indføling for at gøre diagnosticeringen muligt.

🌀 18
En film fra en nysgerrig forsker lavet 1954 om protoplasma-slimsvampe og deres flow af cellekerner. En praktisk, visuel anskueliggørelse af urpulsens særkende. Se den på you-tube:
https://www.youtube.com/watch?v=_ihSxAn4WR8