Kurser og undervisning

NYT!   Kurser “on demand”
Send mig en mail med din interesse for et bestemt kursus (se KST-kursusbeskrivelse). Når der er fire med interesse i samme kursus, så finder vi en dato, som passer alle, hvorefter kurset tilbydes offfentligt til andre interesserede.

  • Masterclass i Kranie-Sakral Terapi (2-dags kursus)>>> afholdes 9. og 10. april 2024
  • KST for børn (0-2 år)  (Pediatric Craniosacral Therapy)>>> afholdes 10. – 12. juni 2024
  • KST for børn (2-14 år) >>>> aftales på det første børnekursus.
  • Fascieterapi – KST-Tensegrity (MyoFascial Release): >>> afholdes 2. – 4. september 2024
  • KST-Bækkenkursus (Pelvis) >>>>>>>> afholdes 30. september – 2. oktober 2024
  • Organmassage (Visceral Manipulation): >>> skriv dig på interesselisten!
  • …………….
  • Download indbydelser til kurser:
  • Fascieterapi 2.-4. september 2024
  • KST for børn 10.-12. juni 2024
  • KST-Bækkenkursus 30.09 – 02.10. 2024
  • Masterclass 9.+10. april 2024

 Kranio-Sakral Terapi – Organmassage – Fascieterapi
Behandling og undervisning

I 20 år har vi arbejdet for at hjælpe flest mulige mennesker ud af de såkaldte livsstilssygdomme som piskesmæld og andre ”uforklarlige” lidelser i muskler, knogler og psyke. Vi begynder der, hvor det danske sundhedssystem indtil videre må give op og anbefaler psykofarmaka. Der er utroligt meget andet at gøre, og i et godt samarbejde med klienten har vi særdeles gode resultater.

KIWI-terapi udvikler sig hele tiden og kan kombineres med alle alternative behandlingsformer. Kun må menneskekærlighed, humor, etik og moral som en selvfølge være i højsædet.

Alle mennesker med en god indfølingsevne, der som en selvfølge tager ansvar for både sig selv og andre, er velkomne til at lære KIWI terapi. Undervisningen foregår altid i videst muligt omfang på dansk, i et let forståeligt sprog og i en hyggelig atmosfære, hvor man alligevel tager tingene alvorligt. For at forstå rækkevidden af KIWI terapi, så skal man øve sig ret meget og også interessere sig for en ny tænkemåde – ikke mindst for at gøre tingene til sine egne. Herefter er KIWI terapi en uhyre enkel og effektiv behandlingsmetode, som virkelig kan forbedre tingene.

Velkommen til alle, også til sundhedssystemet, som virkelig vil kunne lære meget, men herfra har man mærkeligt nok endnu ikke vist stor interesse for vores arbejde, selvom flere og flere mennesker får diagnoser i retning af noget kronisk eller uforklarligt. Det kan gøres bedre, især hvis politikerne tør og vil gå foran i lovgivningsarbejdet.

Det er meget vigtigt at tingene forandrer sig, for at syge mennesker kan få gavn af alt det nye, som i ”undergrunden” popper op ude i den store verden. Efter at vi havde nedsat tempoet i et par år, så gearer vi nu glad og gerne op igen for at behandle og undervise alle interesserede, og stadigvæk med det klare formål at hjælpe så mange mennesker, som muligt. For at gøre mange behandlinger mulige, så kan vi ikke selv overkomme dem alle, og mange flere behandlere må til. Mennesker som både kender og kan arbejde med vore teknikker og erfaringer – og i et positivt flow med egne erfaringer.

Vi underviser derfor med det klare formål at skabe vore bedste ”konkurrenter” / samarbejdspartnere. Vi underviser også gerne, hvis man er pårørende eller ven til et handicappet menneske og måske egentlig ikke i forvejen har erfaringer som terapeut, men gerne vil have det. Vilje til forandring er Alfa og Omega i KIWI terapi.

Lad os give alt det nye en chance. Selvom KIWI terapi for os efterhånden er gammelkendt, så er det stadigvæk spændende og i rivende udvikling, fordi mange mennesker arbejder i samme retning.

Hjertelig velkommen og kærlig hilsen

Johannes Wilhelm