Lodret forskydning af den kraniobasale sammenføjning

Hvælvingsgreb

FORMÅL

At teste bevægelsesfriheden af den kraniobasale sammenføjning (synchondrosis spheno-occipitalis) under en lodret forskydnings-bevægelse, påført af behandlerens fingre.
At formindske spændinger som hæmmer denne frihed, enten direkte, – eller inddirekte gennem overspænding.
At diagnosticere bevægelsesfriheden af en enkel kranieknogle (i forhold til den almene kranio-bevægelse), når denne lodrette bevægelse påføres af behandlerens fingre under kranio-mekanismens udvidelsesfase.

BEVÆGELSEN

Ved at benytte sig af hvælvingsgrebet som beskrevet før, går behandleren frem på følgende måde:

Beskrivelse af en øvre lodret-forskydnings-bevægelse.

Denne teknik udføres ved at dreje kile- og nakkebenet i modsat retning – den ene knogle i flexion, den anden i extension – rundt om deres respektive tværgående akser.

Under udvidelsesfasen af kranio-mekanismen skubber pegefingrene den ydre flade af den store kilebensvinge i flexion, dvs. nedad og fremad, mens lillefingrene trækker nakkebenet i extension, dvs. opad og bagud.

Under afslapningsfasen lader behandleren kranio-mekanismen vende tilbage til det neutrale punkt.

Drejer det sig om en nedre lodret-forskydnings-bevægelse, så udfører hænderne den omvendte bevægelse, dvs. pegefingrene skubber de store kilebensvinger i extension og lillefingrene skubber nakkebenet i flexion.

BEMÆRKNING

Den eneste vanskelighed ved denne teknik stammer fra den motorisk usædvanlige adskillelse mellem de respektive bevægelser af pegefingrene på den ene side, og lillefingrene på den anden. Fingrene vænner sig dog til at udføre denne fysiologiske bevægelse i de to på hinanden følgende faser af flexion og extension.